Få inspiration til træningsbanen Fra toptrænerne TEMA mini-portræt lars søndergaard spillerkarriere: Spillede i AaB gennem hele sin karriere. En korsbåndsskade medførte et tidligt karrierestop, hvorefter han begyndte som træner. trænerkarriere: 1996-1997: Ungdomstræner i AaB 1997: Cheftræner i AaB 1998-2000: Assistenttræner i AaB 2000-2001: Assistenttræner i Austria Salzburg 2001-2003: Cheftræner i Austria Salzburg 2004-2005: Cheftræner i Austria Wien 2006-2007: Cheftræner i Grazer AK 2007: Cheftræner i Wacker Tirol Innsbruck 2008-2009: Ungdomsansvarlig i Red Bull Salzburg 2009-2010: Cheftræner i Viborg FF 2011-?: Cheftræner i SønderjyskE holder med: Jeg har holdt med Manchester United helt fra barnsben – både i gode og dårlige tider. Jeg har stor respekt for det arbejde, de gør for ungdomsafdelingen. De prøver mange af de unge spillere på holdet – og så forsøger de at ikke bruge de store penge på spillere. yndlingsspiller: Jeg har altid haft et svagt punkt for Roy Keane. Han var en dygtig midtbanespiller, som var en udpræget vindertype. En general. Han havde enorm betydning for holdet. trænerforbillede: Sir Alex Ferguson. Jeg er imponeret over hans lange karriere og over, at han holder motivationen oppe i hans alder. Men jeg ser også op til Arsene Wenger. Hans hold har altid gode og underholdende spillere. Generelt for dem begge er, at de altid har stået for det, de tror på. possession-øvelse med modstand. Den er kamprelevant. Den kan bruges uden store forudsætninger. Spillerne får tryghed i deres positioner. FordElE Det er vigtigt for mig, at spillerne får indlært positionsorientering. Du kan bruge spillerne på forskellige positioner – og give dem erfaring i de nye positioner. Du er ikke afhængig af, at der er en stor skare til træning. Og så er det en fleksibel øvelse, der giver god mulighed for progression, og hvor du kan bruge flere spilsystemer. ulEmpEr Angriberne bliver ikke retvendt mod mål, da der ingen mål er med i øvelsen. For at udvikle angribernes evner som målscorere, så skal man nok benytte en anden øvelse. Man kan godt udvide øvelsen med mål og eventuelt en større bane, men så bliver det bare en anden slags øvelse. niVEau og aldEr Alle kan bruge øvelsen. Man kan gøre banen større eller mindre, så det passer til ens niveau. Hvis man er et breddehold, så kan man med fordel gøre banen større, så der kommer et vist flow i spillet. Og jeg mener absolut også, at øvelsen kan benyttes i ungdomsfodbold. SJÆLLANDSK FODBOLD 3/2013 31