et bedre startsignal for en konstruktiv udvikling, end når for stor enighed om tingene risikerer at sætte udviklingen i stå af ren selvfedme og mæthed. Vi må håbe at det går sådan med dommerkonflikten. I 2013 kan klubledere, spillere og dommere sagtens tage ved lære af både Thorups 110 år og Burgwaldts 60 år gamle ord. Det ville være rart, hvis konflikten gav bedre forståelse i begge lejre, skabte en større samhørighed mellem parterne og frem for alt satte gang i, at flere tog dommeruddannelsen, og der kom skred i et generationsskifte blandt dommerne. Det sidste kan kun ske ved at man i klubberne gør en aktiv indsats for at få flere dommere. Selv om dilemmaet er at de dommer-egnede i forvejen ofte virker som ungdomstrænere og ledere i klubben. I denne klumme skriver jeg ofte om talentudvikling. Jeg skal ikke kloge mig på den hjemlige talentudvikling af dommere, men kan bare konstatere, at udover at det kniber med at have nok breddedommere, så er danske dommere på topplan i Europa blevet lige så sjældne som danske spillere i de klubber, der kæmper om Champions League, når det spidser til. Som menig tilskuer spejder man forgæves efter en ny Peter Mikkelsen, Kim Milton Nielsen eller Claus Bo Larsen. Mens man stadig ser svenske og norske dommere i de store kampe. Hvad skyldes det? Forhåbentlig har man både i dommerkredse og hos DBU en klar plan for at udvikle dygtigere dommere. Hvis man mener at superligaen er bedre end både Allsvenskan og den norske Tippeliga, så bør det vel også gavne dommerne. DBUs ønske har været at gøre dommerne til en del af ”fodboldfamilien”. Så må der også være en fælles interesse i en god udvikling på alle baner. Så vi – på trods af at en konflikt på nogle punkter altså kan være gavnlig – slipper for at høre den ene part kalde den anden for ”kegler”, som en sydsjællandsk dommersympatisør slyngede ud mod Kurt Bagge og DBUs næstformand Jesper Møller på påskemødet i Roskilde! Her underholdt Jesper Møller i øvrigt med sin hang til wienersnitzel og lagde op til at mødes med dommerformand Per Buttenschøn over en sådan på Aarslev Kro. Det nåede de vist ikke, og måske er konflikten skyld i, at Aarslev Kro har måtte tage wienersnitzel af me- Niels Jørgen Larsen er fodboldjournalist gennem mere end 25 år. Han har qua sit arbejde og sin tilknytning til Vejby-Tisvilde Fodbold en stor interesse og indsigt i den sjællandske fodboldverden. I dag arbejder han som freelance fodboldjournalist. Kommentaren er udelukkende forfatterens egen holdning. nukortet! Så vidt min netresearch rækker, kan man nemlig ikke for tiden finde en wienersnitzel på kroens menukort, hvor til gengæld en peberbøf af australsk oksefilet ser spændende ud! Så måske vildledte Jesper Møller med sin snitzelsnak de sjællandske fodboldledere den onsdag i Roskilde som led i det taktiske spil! FIFA godkendt fodbold til intropris Laves i str. 5 og 4 Vejledende pris kr. 299,00 Alle priser er excl. moms Intropris kr. 199,00 VISIONSPORT.DK Egelundsvej 5 • 9380 Vestbjerg • Mobiltelefon: 40 29 33 70 E-mail: vision@visionbolde.dk • E-mail: jens.brix@mail1.stofanet.dk • Website:www.visionsport.dk SJÆLLANDSK FODBOLD 3/2013 19