Hund & Jagt - Nr. 1 (Oktober 2013) Page 6

Da man avlsmæssigt var overbevist om, at egenskaberne primært
blev videreført via tævelinjen, så skulle alt være godt altså, smuk-
kere hunde med gode jagtegenskaber. Det er ikke svært at se, at
der var tale om et skift fra rene jagttyper til rene udstillingstyper.

Hvis man taler med folk, der har boet på landet i rigtig gamle dage,
så hører man ofte om en cocker, der hørte til på den og den gård,
og som i øvrigt var en udemærket jagthund.

En egentlig specialklub for racen blev stiftet i 1933, og i samme år
blev der holdt en markprøve på Aggersvold, som tilhørte klubbens
formand, godsejer Timm. I mine gemmer har jeg et medlemsblad
fra en klub, der kaldte sig jagt-spaniel-klubben. Bladet er fra 1956.

På dette tidspunkt var spaniels i gruppen for selskabshunde, hvor
de i øvrigt forblev til 1958. Måske var jagtspanielklubben et af dati-
dens forsøg på at få mere fokus på de jagtlige egenskaber.

Jeg har fået bladet af nu afdøde Knud During, kendt hundemand
og kunstner, senere formand for Bretonklubben i Danmark.

Det gamle gulnede blad indeholder en interessant debat mellem
hr. A.P. Nørlund, der både var DKK sekretær og medlem af spaniel-
klubbens bestyrelse, og Hr. Sylvester Glæsel, gående på at få Cock-
eren ind under jagthunderacerne.

Interessant læsning som viser, at der også for næsten 60 år siden
var problemer med spaniels som jagthunde under Dansk Kennel
Klub.

Mest interessant er dog et sæt prøveregler og markprøveresultater

fra tre forskellige klasser. I alt 13 hunde, fordelt på 10 cockere og tre springer spaniels.

Den tidligere omtalte Knud During førte ikke mindre end tre cockere, og vinderklassen blev vundet af springeren
Penelope af Bjerkefall, ført af Mogens Pelsø. Sidst-
nævnte har jeg faktisk senere gået markprøvedommer-
elev hos.

Vi skal helt op til 1970, før der kom gang i markprøver
med spaniels. Den daværende klub annekterede de
svenske prøveregler og sendte et par danskere til Sveri-
ge, så de kunne lære sig kunsten at dømme markprø-
ver.

I slutningen af 1970'erne begyndte der at komme flere
importer af ren jagtlinje til Danmark.

Der havde selvfølgelig været spredte importer, primært
fra godsejere, der rejste på jagt i England og fik kend-
skab til disse jagtspaniels. F.eks. importerede godsejer
C. Juul Johansen, fra Langeskov gods, en springer fra
den berømte englænder, John Kent, tilbage i 1950'erne,
og Marianne Luel Brockdorff, fra Valdemar slot, købte
en springer, der hed Greatford Fizz, som i øvrigt fik 1.
præmie på en jagtanlægsprøve i Danmark i 1975.

Disse nye hunde af ren jagtlinje påvirkede både prøver-
ne og jægerne og satte gang i en udvikling, der har
bragt spaniels til det, de er i dag, som en af de absolut
mest populære og udbredte jagthunderacer i Danmark

FAKTABOKS

I racernes hjemland findes der både en ud-
stillingstype og en jagttype og Engelsk
Springer Spaniel og Cocker Spaniel.

Disse typer kaldes noget forskelligt over
hele verden.

I Danmark opstod der i slutningen af 70'er-
ne kaldenavnet field trial spaniels eller for-
kortet til F.T. Spaniels.

Dette er en tilfældig opstået betegnelse ba-
seret på, at de importerede hunde jo kom
fra markprøvelinjer i England.

Denne betegnelse er ikke bare blevet hæn-
gende, men i vid udstrækning markedsført
af hundenes tilhængere for at markere for-
skellen på jagttype og udstillingstype.

Det er dog kun en betegnelse, ikke en selv-
stændig race.

I England, og i resten af verden, er der kun
et officielt racenavn for hver race, som også
fremgår af stambøgerne, nemlig Engelsk
Springer Spaniel og Cocker Spaniel.