17
Avl og egenskaber
Det er interessant, at de fleste hundeejere træner det, hvalpen kan, og springer det over som den ikke kan. Hvis
avlen er i orden, kan man sige, at anlægget for at søge og apportere er et fuldt færdigt installeret program, som
blot skal aktiveres.
Det er derfor en stor fejl, når den nye hvalp hele tiden trænes i søg og apportering. Der er ikke noget i vejen for at
stimulere det medfødte anlæg med nogle enkelte og gode apporteringer i hvalpetiden, men sandheden er, at de
fleste træner adskillige apporteringer hver dag. Det samme gælder for søget. Her er den vigtigste træning, kontak-
ten. Kontakttræning foregår ved, at man bevæger sig i terrænet og lærer hvalpen at følge med rundt i terrænet. Når
hvalpen går til venstre, går føreren til højre.
En lille sagte kommando eller et bib i fløjten, samtidig med at man skifter retning, får snart hvalpen til at følge med
og holde 100 % øje med føreren.
Tænk derfor på at hvalpen har et fuldt sæt egenskaber for at søge og apportere. Det den IKKE har, er den dressur
som skal være med til at kontrollere dens jagtegenskaber og få den til at fungere som en veltrænet jagthund.
Brug derfor tid på grunddressuren. Hvalpen skal kunne sidde, den skal kunne vente, den skal kunne stoppe på fløjte
og kommando, den skal kunne komme på fløjte og kommando, og den skal kunne holde kontakt i terrænet.
Ting tager tid
Det er et paradoks, at på trods af at de fleste jægere stort set kun ser eksempler på dårlige jagthunde, samtidig med
at rigtig mange opdrættere, instruktører, hundeskribenter osv. forsøger at rådgive om den rigtige fremgangsmåde,
så begår de fleste de samme fejl.
Har de f.eks. haft hund før, så vil de, uagtet at den sidste hund ikke var i orden, og at de ikke var tilfredse med den,
alligevel træne den nye hvalp på stort set samme måde som den forrige.
For at ændre dette billede, skal man ligesom viske tavlen ren, søge noget kvalificeret rådgivning, og den rådgivning
skal være så god som mulig, og så skal man gå konsekvent frem, og få indlært det enkelte moment i grunddressuren
ordentlig, inden man går til det næste.
Det kan godt være, at man ikke bliver hurtig færdig, men valget står populært sagt mellem en møghund i 9 år eller
en god og veltrænet hund i 8 år.
Nyheder fra DJR
Aftale med Dansk Hunderegister
DJR har siden 2001 haft en aftale med Dansk Hunderegister om at være leverandør for Dansk Hunderegi-
ster. Aftalen omfatter elektronisk indberetning af registreringsoplysninger og attestation med videre i for-
bindelse med mærkning og registrering af hunde. Aftalen genforhandles hvert 4. år.
Samarbejdet med Dansk Hunderegister har gennem alle årene været meget konstruktivt . Derfor har DJR
også forlænget aftalen.
DJRs bestyrelse
Antal brugere på DJRs hundeportal
Stadig flere ønsker at gøre brug af DJRs hundeportal. Vi er nu nået op på 1697 brugere og stadig flere
kommer til. Vi vil løbende forbedre de muligheder der er, for at udvikle portalen.