background image
11
I Danmark kaldes de rene jagtlinjer for formel 1 retrievere. Denne
betegnelse (opfundet af en dansk journalist) bruges ikke i England,
hvor de blot kaldes working retrievere. Disse formel 1 retrievere
har i høj grad været med til at gøre labradoren til jægernes fore-
trukne hunderace.
De første labradors i Danmark
Den første labrador blev importeret af en dansk godsejer i 1954.
Carl Lensbaron Luel-Brockdorff, fra Valdemar Slot, hjemtog tæven
Greatford Tale, hun var af ren jagtlinje efter Engelsk Field Trial
champion Greatford Teal.
I de første år var importerne i hænderne på adelsmænd og gods-
ejere, og alle importer var af jagtlinje. Senere blev der importeret
mange andre labrador linjer fra England, også en del
udstillingslinjer. I midten af 70'erne blev der importeret flere me-
get betydningsfulde jagtlinjer, og disse kom til at påvirke både av-
len, men også markprøverne, og den almindelige jæger blev påvir-
ket, og siden har der udviklet sig en situation, der ligner Englands,
med en udstillingslinje og en jagtlinje, altså to typer, begge regi-
streret som Labrador Retriever.
Mange tror, at man uden videre kan se forskel på de to typer hun-
de, og det er til dels også rigtigt, men det der reelt adskiller dem,
er deres linjer. Så vil man til bunds i spørgsmålet, om en labrador
er udstillingslinje eller jagtlinje, eller måske lidt af begge dele, så
må man skaffe sig et kendskab til linjerne. Opdrættere af labradors
kan selvfølgelig på et splitsekund adskille hundene, alene på deres kendskab til kennelnavnene.
Labradoren på jagt
Labradoren er først og fremmest avlet til at apportere. Den skal kunne sidde helt rolig og afkoblet på post, den skal
være helt stille og kunne koncentrere sig om at markere det skudte vildt.
Den skal hurtigt og præcist kunne bringe det skudte vildt, og da den ikke er avlet med den jagende hunds passion
for førskudsarbejdet, så kan den også apportere uden at lade sig distrahere af levende vildt.
Den skal også kunne skelne mellem fært af levende vildt, og vildt der afgiver chok eller blodfært, og kunne tage fod
op og bringe en anskudt fasan eller and, uden problemer.
Endelig skal den have en fantastisk vandpassion, som parret med dens uovertrufne hårlag, gør den til den absolut
bedste apportør på andejagt, ikke mindst sidst på sæsonen, når vandet er koldt.
Mange danske jægere bruger deres labrador som jagende hund, dvs. at de driver med den.
Også denne opgave klarer de fleste labradorer udemærket, de har dog ikke de jagende hundes søgsoplæg, så de vil
ofte søge i lige linjer, men den kan med dressur holdes kort i søget og vise sig som en effektiv vildtfinder.
Mere alsidig end nogen anden
Der er næsten ingen grænse for, hvilke opgaver en labrador kan løse. På jagt er den både jægerens egen bedste
jagtkammerat, men den er også helt uvurderlig som opsamler på de store jagter.
Den kan også trænes til en første klasses schweisshund. Uden for jagtens verden bliver den brugt som narkohund,
bombehund og som servicehund (handicaphjælper), redningshund og meget mere.
Labrador Retrieveren findes i farverne sort, gul og brun.
FAKTABOKS
I England findes de to retriever racer, labra-
dor retriever og golden retriever i en udstil-
lings og en jagtlinje.
Disse typer kaldes noget forskelligt over hele
verden.
I Danmark skrev en journalist i 80'erne en
artikel i et dansk jagtblad, om disse fantasti-
ske arbejdshunde fra England.
Han var så imponeret, at han valgte at kalde
artiklen "Retrievernes formel 1".
Denne betegnelse er ikke bare blevet hæn-
gende, men i vid udstrækning markedsført af
hundenes tilhængere, for at markere forskel-
len på jagttype og udstillingstype.
Det er dog kun en betegnelse, ikke en selv-
stændig race.
I England og resten af verden, findes der dog
et officielt racenavn for hver race, som også
fremgår af stambøgerne, nemlig Labrador
Retriever og Golden Retriever.