background image
POLITIETS UNGDOMS KLUB ­ ÅRSSKRIFT 2012
13
PUK Gokart 2012
MEDALJER, SKADESTUEBESØG, "NY" PAVILLON OG INDBRUD ...
Vanen tro startede vi året op med at vedligeholde vores
"vognpark" i Kapellet. Kapellet er vores værksted, som er
beliggende på det gamle Øresunds Hospital på Østerbro,
og som tidligere var et kapel.

Alle karts blev skilt ad, renoveret, pudset og plejet efter
alle kunstens regler. Drengene har hver især fået ansvar
for én gokart. Ansvaret gælder både når der skal køres,
og ikke mindst når der skal vedligeholdes. På den måde
får de unge en langt større ansvarsfølelse for udstyret,
og enhver mekaniker ville være misundelig, hvis de så,
hvordan gokartene bliver pudset, passet og kælet for. Det
var et stort arbejde at renovere kartene, men drengene
gik til opgaven med krum hals og stort gå på mod. Godt
hjulpet af de gamle medlemmer, som var gode til at sætte
de nye ind i tingene og hjælpe til, lærte de hen ad vejen
hele tiden noget nyt om, hvordan gokartene var skruet
sammen.
Vi har nu 11 velfungerende gokarts i fire forskellige klas-
ser ­ afhængig af motorstørrelse, dæk osv. ­ og klasserne
er også inddelt efter alder.
Vi brugte også vinterperioden til at snakke om regler og
normer inden for sporten og om, hvordan en motor fun-
gerer.
I april skete det, vi alle havde ventet på siden sidste ef-
terår. Vejret og udstyret var klar til at vi igen kunne flytte
ud på Københavns Gokart Bane på Amager. I år fik vi
rådighed over en pavillon, som stod i nærheden af vores
container. Vi fik også rådighed over en ny container, så vi
nu har hele to. Pavillonen trængte til en del istandsættel-
se, så vi benyttede de første gange på banen til at skifte
træbeklædning og male den. Efter istandsættelsen bliver
den nu brugt til garderobe og opholdsrum, og med den
nye container har vi nu fået god plads både til udstyr og
mandskab. Nu kræver det blot en helt ny disciplin: nemlig
disciplinen "oprydning". Nogle gange kunne man godt
ønske sig, at det var både instruktørernes og de unges
mor, som gik til gokart. Så var der da en chance for en
god gang oprydning. Ret skal nu være ret ­ med en lille
opfordring sagt i en kærlig men bestemt tone, klarer vi
disciplinen meget godt.
I lighed med tidligere sæsoner var de "gamle" rigtig gode
til at sætte de nye ind i tingene på banen. Både hvad an-
går, hvordan man opfører sig, og hvordan man kører på
banen. De nye fandt også hurtigt ud af, at der var mere
køretid, hvis udstyret var i orden og blev vedligeholdt på
den rigtige måde, så det ikke gik i stykker.
En almindelig dag i PUK Gokart starter med, at vi mødes
på banen kl. 16.00, hvor man klargører og reparerer sin
gokart, hvis der er noget galt med den. Fra ca. kl. 16.30
til kl. 20.30 er der kørsel på banen. På trods af at det er
ekstremt fysisk krævende at køre gokart, udnytter dren-
gene fuldt ud tiden til at køre, hvilket vi instruktører synes
er fantastisk motiverende.
I løbet af sommeren kørte flere af vores medlemmer med
i Københavns Gokart Banes onsdagsløb, hvor gokartkø-
rere fra hele Sjælland deltager. Dette resulterede i en flot
samlet fjerdeplads for hele sæsonen til Omar og en tredje-
plads i et løb til Hassan. Tillykke til Omar og Hassan ;-)
I et andet løb var Hassan knapt så heldig, da han blev påkørt
og måtte en tur på skadestuen. Hassans fod var forstuvet,
og han havde slået sin hånd. Han blev heldigvis hurtig køre-
klar igen. Knapt så hurtigt gik det med gokarten.