- Page 1
- Page 2 - Page 3 - Page 4 - Page 5 - Page 6 - Page 7 - Page 8 - Page 9 - Page 10 - Page 11 - Page 12 - Page 13 - Page 14 - Page 15 - Page 16 - Page 17 - Page 18 - Page 19 - Page 20 - Page 21 - Page 22 - Page 23 - Page 24 - Page 25 - Page 26 - Page 27 - Page 28 - Page 29 - Page 30 - Page 31 - Page 32 - Page 33 - Page 34 - Page 35 - Page 36 - Page 37 - Page 38 - Page 39 - Page 40 - Page 41 - Page 42 - Page 43 - Page 44 - Page 45 - Page 46 - Page 47 - Page 48 - Page 49 - Page 50 - Page 51 - Page 52 - Page 53 - Page 54 - Page 55 - Page 56 - Page 57 - Page 58 - Page 59 - Page 60 - Page 61 - Page 62 - Page 63 - Page 64 - Page 65 - Page 66 - Page 67 - Page 68 - Page 69 - Page 70 - Page 71 - Page 72 - Page 73 - Page 74 - Page 75 - Page 76 - Page 77 - Page 78 - Page 79 - Page 80 - Page 81 - Page 82 - Page 83 - Page 84 - Page 85 - Page 86 - Page 87 - Page 88 - Page 89 - Page 90 - Page 91 - Page 92 - Page 93 - Page 94 - Page 95 - Page 96 - Page 97 - Page 98 - Page 99 - Page 100 - Page 101 - Page 102 - Page 103 - Page 104 - Page 105 - Page 106 - Page 107 - Page 108 - Page 109 - Page 110 - Page 111 - Page 112 - Page 113 - Page 114 - Page 115 - Page 116 - Page 117 - Page 118 - Page 119 - Page 120 - Page 121 - Page 122 - Page 123 - Page 124 - Page 125 - Page 126 - Page 127 - Page 128 - Page 129 - Page 130 - Page 131 - Page 132 - Flash version © UniFlip.com |
![]()
RABAC
Kroatien
9 dage
Kroatien er ikke uden grund et yndet feriemål. Vi har udvalgt Rabac på halvøen Istrien som vort feriemål i Kroatien. Istrien har en smuk natur, fredfyldte gamle byer, en venlig og gæstfri befolkning, samt en god atmosfære. Rabac er et meget populært feriested og er det vigtigste ferieområde på sydsiden af halvøen Istrien, smukt beliggende lige ud til Adriaterhavet. Her er en dejlig strand med mulighed for at bade i noget af Europas mest rene badevand. Byen Rabac ligger idyllisk i Kvarnerbugten lige ned til den smukke kyst tæt på byen Labin. Kvarnerbugten er Europas største skærgård med i alt 1185 øer. Kroatien er blandt de lande i Europa, som har flest solskinstimer, og det tyrkis blå badevand findes ikke flottere. PROGRAM:
1. dag: Efter endt opsamling kører vi med passende pauser til vi når overnatningshotellet i Sydtyskland. Vi får aftensmad ved ankomsten. På non-stop turen den 25/7 køres der natten igennem. 2. dag: Efter morgenmaden kører vi videre gennem Tyskland og det smukke Østrig til Kroatien, hvor dagens mål er vort dejlige hotel ved Adriaterhavet. Vi får aftensmad ved ankomsten. På non-stop turen ankommer vi til Rabac omkring middag, så vi allerede i dag kan nyde hotellet og stranden. Udflugter: Labin: Vi tager den lokale bus til bjergbyen Labin, hvor vi besøger den gamle bydel. Her kan vi se den gamle byport, kirken, museet og nyde den smukkeste udsigt over Kvarnerbugten. Der bliver lidt tid på egen hånd til at se sig omkring eller nyde en af de små cafeer
på torvet. Fra Labin kan man gå de ca. 2,5 km til hotellet gennem en natur slugt med kildevæld og små vandfald (kun for de letbenede), eller man kan tage med bussen tilbage. Pula & Istrien: En heldagstur til den gamle by som blev grundlagt af romerne i det 2. århundrede. Pula er med sine 62.000 indbyggere Istriens største by, den ligger på sydspidsen af halvøen i en godt beskyttet bugt omgivet af 7 bjerge. Vi skal på en lille byrundtur, hvor vi bl.a. skal se det imponerende, næsten 2000 år gammel romerske amfiteater (entre ca. 7,- euro), som er et af de største og bedst bevarede romerske teatre i Europa. Vi har også tid på egen hånd til at nyde byen med dens smukke beliggenhed lige ned til havnen og Adriaterhavet. Over middag fortsætter vi turen mod Rovinj og Limski Kanalen og holder nogle små stop undervejs. Herefter kører vi tværs over Istrien via Pazin tilbage til hotellet. Fiskepicnic: Vi tager på en dejlig heldagstur. Vi sejler fra kajen, der ligger ca. 400 meter fra hotellet. Båden sejler ud på det fantastisk klare vand, Adriaterhavet. Første stop er ved øen Cres. Her kan vi nyde den lille bugt, et forladt fiskerleje, hvor vi kan bade i det dejlige vand og solbade på stranden. Man kan også blive ombord på båden, hvor man kan sidde ude under solsejlet og nyde den specielle natur. Efter ca. en times ophold her, serveres der en lækker frokost bestående af grillet fisk med salat og brød i rigelige mængder (kan man ikke spise fisk, kan der bestilles et stykke kød) et glas øl eller vin eller vand er med i prisen. Efter frokost sejler vi videre til byen Cres. Undervejs kan vi være heldige at se delfiner springe i vandet. I byen går vi i land for et par timer. Vi kan gå med på en lille guidet byrundtur, købe souvenir, is, kaffe m.m. og gå på marked, før vi forlader øen for at sejle hjem til hotellet igen efter en dejlig dag. Pris inkl. frokost, drikkevarer og sejltur: ca. 30,- euro. Rijeka: En meget smuk køretur op langs kysten til Rijeka, som er Kroatiens største havneby og tredjestørste by med 168.000 indb. Vi holder en pause undervejs for at nyde den flotte udsigt ud over
58
|