- Page 1
- Page 2 - Page 3 - Page 4 - Page 5 - Page 6 - Page 7 - Page 8 - Page 9 - Page 10 - Page 11 - Page 12 - Page 13 - Page 14 - Page 15 - Page 16 - Page 17 - Page 18 - Page 19 - Page 20 - Page 21 - Page 22 - Page 23 - Page 24 - Page 25 - Page 26 - Page 27 - Page 28 - Page 29 - Page 30 - Page 31 - Page 32 - Page 33 - Page 34 - Page 35 - Page 36 - Page 37 - Page 38 - Page 39 - Page 40 - Page 41 - Page 42 - Page 43 - Page 44 - Page 45 - Page 46 - Page 47 - Page 48 - Page 49 - Page 50 - Page 51 - Page 52 - Page 53 - Page 54 - Page 55 - Page 56 - Page 57 - Page 58 - Page 59 - Page 60 - Page 61 - Page 62 - Page 63 - Page 64 - Page 65 - Page 66 - Page 67 - Page 68 - Page 69 - Page 70 - Page 71 - Page 72 - Page 73 - Page 74 - Page 75 - Page 76 - Page 77 - Page 78 - Page 79 - Page 80 - Page 81 - Page 82 - Page 83 - Page 84 - Page 85 - Page 86 - Page 87 - Page 88 - Page 89 - Page 90 - Page 91 - Page 92 - Page 93 - Page 94 - Page 95 - Page 96 - Page 97 - Page 98 - Page 99 - Page 100 - Page 101 - Page 102 - Page 103 - Page 104 - Page 105 - Page 106 - Page 107 - Page 108 - Page 109 - Page 110 - Page 111 - Page 112 - Page 113 - Page 114 - Page 115 - Page 116 - Page 117 - Page 118 - Page 119 - Page 120 - Page 121 - Page 122 - Page 123 - Page 124 - Page 125 - Page 126 - Page 127 - Page 128 - Page 129 - Page 130 - Page 131 - Page 132 - Flash version © UniFlip.com |
![]()
RHINEN OG MOSEL – FLODKRYDSTOGT
Tyskland
6 dage
Drosselgasse
Cochem – Alken – Koblenz – Boppard – Rüdesheim – Mainz – Strasbourg
Oplev 2 floder på samme rejse. Tag med på en fantastisk sejltur på Rhinen og Mosel, som følger en bemærkelsesværdig rute mellem stejle klipper, små øer, befæstede borge, vinmarker og gamle bindingsværkshuse fra middelalderen. Et område som vidner om en spændende og begivenhedsrig fortid og som til stadighed tiltrækker flere tusinde besøgende hvert år. PROGRAM:
1. dag: Vi kører med passende pauser gennem det smukke landskab til vi hen under aften når frem til båden i Cochem. Vi får aftensmad ombord efter ankomsten. 2. dag: Efter morgenmaden tager vi en byrundtur til fods i den smukke gamle by Cochem med de gamle bindingsværkshuse og resterne af den gamle bymur. Vi vil se de vigtigste seværdigheder som bl.a. St. Martin’s kirke, markedspladsen og evt. Reichburg. Sidst på formiddagen vender vi tilbage til båden for at spise frokost, mens vi sejler videre på Mosel. Efter en tur op af Mosel gennem helt fantastiske landskaber, når vi Alken først på eftermiddagen. I Alken kan vi gå en tur i byen, eller vi kan tage med den lokale bus (ca. 28,- euro) til Burg Thurant, som er den ældste borg i Mosel området. Fra slottet er der en helt fantastisk udsigt over Mosel. Sidst på eftermiddagen går vi om bord på båden igen og gør klar til en aften med god mad og underholdning. Mens vi nyder aftenen om bord, sættes der kurs mod næste stop på turen Koblenz, hvor vi ankommer til hen på aftenen. 3. dag: Medens vi spiser morgenmad forlader vi Koblenz og dermed Moselfloden, og sejler ud på Rhinen. Vi sætter kursen mod nord op af den tæt befærdede flod til byen Boppard. Byen blev grundlagt som et romersk fort for over 2000 år siden, og var senere sæde for den tysk-romerske kejser, på hans besøg i området. Der vil blive tid på egen hånd i Boppard, måske til en gåtur langs floden eller op i vinmarkerne bag byen. Vi mødes til frokost om bord og båden sætter nu kurs videre ned af Rhinen til Rüdesheim. Denne rute betegnes som værende den smukkeste i Tyskland og har siden 2002 været på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Vi sejler forbi den ene borg efter den anden, smukke vinmarker, små idylliske landsbyer med gamle bindingsværkshuse og sidst og ikke mindst romantikkens vartegn - Loreley Klippen. Vi ankommer til Rüdes–heim sidst på dagen. Her vil der være mulighed for at udforske byen på egen hånd. Alternativt tilbyder vi en tur rundt i byen med rejselederen. Vi mødes senere til aftensmad om bord på båden, hvorefter der vi være tid til at gå en tur i den berømte Drosselgasse for de som har lyst. 4. dag: Vi er i nattens løb sejlet fra Rüdesheim og ankommer tidligt om morgenen til Mainz. Efter at vi har nydt vores morgenmadsbuffet om bord, tager vi på en bytur rundt i Mainz, hvor det også vil være muligt, at besøge Gutenberg Museet. I Mainz vil vi opleve de mange storslåede historiske bygninger, heriblandt de mange fine kirker og paladser fra det 17. og 18. århundrede som er formet af nogle af verdens bedste arkitekter og billedhuggere. Vi er om bord til frokost, mens vi fortsætter sejladsen direkte mod Strasbourg. Om aftenen venter en dejlig Galla middag om bord med efterfølgende dans og underholdning. 5. dag: Vi ankommer tidligt om morgenen til Strasbourg og efter morgenmad er det blevet tid til, at forlade båden. Inden turen går hjem vil der være tid til en byrundtur i Strasbourg, hvor vi vil lægge vejen forbi flere at byens kendte attraktioner og seværdigheder. Senere på dagen starter vi hjemrejsen og kører op gennem Tyskland, til vi når overnatningshotellet i Midttyskland, hvor der vil blive serveret aftensmad. 6. dag: Efter morgenmaden går turen hjemad. Der vil blive ophold ved den dansk/tyske grænse, inden vi kører til vore hjembyer. Vi vil være hjemme hen på aftenen.
32
|