- Page 1
- Page 2 - Page 3 - Page 4 - Page 5 - Page 6 - Page 7 - Page 8 - Page 9 - Page 10 - Page 11 - Page 12 - Page 13 - Page 14 - Page 15 - Page 16 - Page 17 - Page 18 - Page 19 - Page 20 - Page 21 - Page 22 - Page 23 - Page 24 - Page 25 - Page 26 - Page 27 - Page 28 - Page 29 - Page 30 - Page 31 - Page 32 - Page 33 - Page 34 - Page 35 - Page 36 - Page 37 - Page 38 - Page 39 - Page 40 - Page 41 - Page 42 - Page 43 - Page 44 - Page 45 - Page 46 - Page 47 - Page 48 - Page 49 - Page 50 - Page 51 - Page 52 - Page 53 - Page 54 - Page 55 - Page 56 - Page 57 - Page 58 - Page 59 - Page 60 - Page 61 - Page 62 - Page 63 - Page 64 - Page 65 - Page 66 - Page 67 - Page 68 - Page 69 - Page 70 - Page 71 - Page 72 - Page 73 - Page 74 - Page 75 - Page 76 - Page 77 - Page 78 - Page 79 - Page 80 - Page 81 - Page 82 - Page 83 - Page 84 - Page 85 - Page 86 - Page 87 - Page 88 - Page 89 - Page 90 - Page 91 - Page 92 - Page 93 - Page 94 - Page 95 - Page 96 - Page 97 - Page 98 - Page 99 - Page 100 - Page 101 - Page 102 - Page 103 - Page 104 - Page 105 - Page 106 - Page 107 - Page 108 - Page 109 - Page 110 - Page 111 - Page 112 - Page 113 - Page 114 - Page 115 - Page 116 - Page 117 - Page 118 - Page 119 - Page 120 - Page 121 - Page 122 - Page 123 - Page 124 - Page 125 - Page 126 - Page 127 - Page 128 - Page 129 - Page 130 - Page 131 - Page 132 - Flash version © UniFlip.com |
![]()
SEINEN – FLODKRYDSTOGT
Frankrig
7 dage
Honfleur – Trouville – Deauville – Caudebec en Caux – Rouen – Paris
Nu har du muligheden for at opleve en af Frankrigs store og berømte floder - Seinen - på den attraktive strækning fra Normandiet til Paris. Vi starter i Normandiet og slutter i Byernes By Paris. Om bord på det komfortable flodpassagerskib MS Botticelli får vi nogle dejlige, afslappende dage med nye og spændende oplevelser hver eneste dag. Undervejs passerer skibet kendte landskaber og byer. Nogle steder går vi på opdagelse i land, andre steder står vores bus klar til en udflugt. Hver gang vender vi tilbage til MS Botticelli for at spise, nyde udsigten fra det store soldæk, hygge eller bare slappe af. Velkommen om bord til dejlige dage med mange oplevelser. PROGRAM:
1. dag: Efter endt opsamling kører vi med passende pauser til overnatningshotellet i Tyskland. Vi får aftensmad ved ankomsten. 2. dag: Efter morgenmaden fortsætter vi turen til Frankrig til den charmerende Atlanterhavs by Honfleur. Her ligger MS Botticelli klar til at modtage sine gæster. Matroserne bringer bagagen til de reserverede kabiner. Vi mødes til en velkomstdrink og præsentation af besætningen samt middag i restauranten. 3. dag: Vi bruger formiddagen i Honfleur. Det var herfra maleren Claude Monet trak sine kunstnervenner til sit lille »paradis« i Giverny for at dyrke den nye kunstretning, impressionismen. Vi går en tur til det gamle havneområde, hvorfra mange opdagelsesrejsende tog ud i verden og grundlagde franske kolonier. Vi besøger også Frankrigs største trækirke, St. Catherine. Tilbage ombord på skibet får vi frokost inden vi tager en eftermiddagsudflugt med bus, hvor vi kører gennem to af Normandiets mest eksklusive badebyer - Trouville og Deauville. På den fashionable Cote Fleurie Riviera lokkes der med kasino, pompøse hoteller, velholdte hestevæddeløbsbaner - her leves livet nogle måneder af året - her bliver »man« set. I sæsonen dukker industrifyrster, oliesheiker og kendte filmstjerner som Robert de Niro, Clint Eastwood, George Clooney, Julia Roberts og Harrison Ford op til Deauville Film Festival. Om aftenen sejler vi fra Honfleur mod Caudebec-en-Caux. 4. dag: Få kilometer fra Caudebec-en-Caux findes nogle af Frankrigs største klosterruiner. Klostrene havde rige kår i Middelalderen. Et af Frankrigs største og mest imponerende klostre var Abbediet i Jumiéges. I dag domineres området af klostrets kirke, hvis mure er betagende både ved sine smukke linjer som sine dimensioner og de 43 meter høje tårne. Vi når også at se lidt af byen Caudebec-enCaux inden vi vender tilbage til skibet, som kort før frokost sejler videre mod Rouen. Fra de flade kystområder ved Atlanten rejser naturen sig nu med stejle hvide klinter langs floden. Om eftermiddagen ankommer vi til Rouen. Vi går en tur gennem de charmerende smalle gader til Vieux Marché - pladsen hvor Jeanne d’Arc i 1431 blev brændt på bålet og videre forbi Notre Dame katedralen, som er udødeliggjort gennem Claude Monets berømte malerier af kirkefacaden i forskelligt lys. Rouen er et fantastisk spil mellem gotikkens pragtbygninger og de normanniske bindingsværkshuse. Mange vil mene, at Rouen er Frankrigs smukkeste middelalderby - ikke uden grund. Vi vender tilbage til skibet i god tid inden aftensmaden. 5. dag: I de tidlige morgentimer sejler vi videre mod Paris. Vi passerer bl.a. Giverny, Mantes La Jolie og mange smukke villaer, der ligger ned til Seinen. Vi får frokost om bord inden en afslappende eftermiddag på skibet. Vi forlader Normandiet og bynavne som St. Germain og St. Denis dukker op. I det fjerne nærmer Paris sig. Et storslået skue - den forbløffende forstad »La Défense« overrumpler og er et vidnesbyrd om franskmændenes søgen efter fornyelse.
30
|