fint tema om emnet i sidste
nummer, og som formand Kurt
Bagge-Hansen konstaterede i
dig selv. Det er altid dejligt at læse den
gode solstrålehistorie som dem fra
Albertslund og Ølby, men man må som
Kurt Bagge også gør desværre konsta-
tere, at det ofte går galt. Noget som DBU
Sjælland hver uge bliver tvunget til at
tage stilling til.
Til en indledning vil jeg understrege, at
dette handler lige så meget om lyshå-
rede Lars som om mørke Mohammed.
De skal begge kigge sig i spejlet, ligesom
alle os andre kommunefarvede og hår-
fattige. Hele den danske fodboldkultur
trænger til et servicetjek og et kvalitets-
løft.
Jeg har i år både selv oplevet og hørt om
en række kedelige episoder. Heldigvis i
de fleste tilfælde små dumme hændel-
ser, der imidlertid kunne have udviklet
sig til noget værre. Jeg har set en direkte
slagudveksling i en U-15-kamp, set U-17-
efter en kamp, set en 11-årig nærmest
gå amok, og hørt grimme trusler og helt
upassende sprog. Vi har oplevet en dom-
mer, som ikke turde afblæse en kamp af
frygt for reaktionen fra spillere på det
ene hold. Og i medierne har der været
beretninger om de kampe, der endte
værre.
og straffes konsekvent. Men så er der
også alle de dumme situationer, som
opstår mere som regel end undtagelse
i en kamp, og som ødelægger oplevel-
sen også selv om det heldigvis sjældent
udvikler sig.
Noget af det, som i det små har irriteret
og skuffet mig flere gange i år er mang-
len på Fair Play fra ledere, tilskuere, spil-
lere og særligt klubpåsatte dommere -
uanset om deres påklædning tilkendegav
at de var uddannede, eller de var tilsagt
som kampledere. Man kan som dommer
lave en fejl eller to i en kamp, og en
episode kan konkret ses fra forskellige
står inde på banen (ikke alle dommere
løber jo lige meget!). Men når man med
sine kendelser eller mangel på samme er
med til at påvirke resultatet eller endnu
værre mister grebet om begivenhederne,
så man tilsidesætter spilleres helbred og
er med til at fremprovokere, at der opstår
verbale og fysiske sammenstød, ja så
kan det altså være svært fortsat at være
den fucking flinke ude på sidelinjen.
jeg da også hellere vil vinde fodbold-
kampe end tabe dem. Det er sjovere at
komme hjem som vindere, og det gør
det nemmere at motivere drengene til
at komme til træning næste gang og
dygtiggøre sig endnu mere. Det samme
kan man nu også gøre som god taber.
Man taler tit om dårlige tabere, måske
kunne man på et tidspunkt i en Fair Play-
kampagne fokusere på den gode og den
dårlige vinder.
Nu tror jeg imidlertid, at mange fodbold-
ledere er trætte af at blive dynget til med