background image
SJÆLLANDSK FODBOLD 6/2012
33
nende for, hvordan familielivet hos fa-
milien Brandborg / Elmer ofte har måttet
rette sig ind efter fodbolden. Steen er
nemlig kasserer i klubben og træner for
klubbens Kvindeseriehold. Pia spiller selv
på Kvindeserieholdet og er træner for
parrets yngste datter 13-årige Sarah på
U-14 pigeholdet.
Jeg møder hele familien rundt om et bord
i Vipperødhallens cafeteria. Den ældste
datter Cecilie på 17 år og 13-årige Sarah
fortæller, at de begge startede med at
spille fodbold som 5-årige og lige siden
har pigerne haft en af deres forældre
som trænere.
- Man kan sige, at vi er sammen på en
lidt anderledes måde end andre familier,
siger Cecilie.
Hver tirsdag og torsdag eftermiddag er
familien samlet i klubben til træning og
weekenderne går oftest med kampe. Det
kræver hård prioritering, da Steen ved
siden af fodbolden skal passe sit job som
erhvervsrådgiver i en lokal bank og Pia
sit job som sygeplejerske og souschef på
et lokalt sygehus.
- Det kan kun lade sig gøre, fordi vi kan
holde det til tirsdag og torsdag. Det er
noget med at prioritere og så møde lidt
tidligere på arbejdet på de dage. Og så
skal man jo huske, at vi ikke ville gøre
det, hvis vi ikke synes det var sjovt at
følge både pigernes og klubbens udvik-
ling, forklarer Steen.
MOR OG DATTER SPILLER SAMMEN
Den ældste datter Cecilie spiller på
hold med sin 43-årige mor på Vipperød
Boldklubs hold i Kvindeserien. Det får
ofte smilet frem hos både spillere og til-
skuere, når der pludselig bliver råbt 'mor'
inde på banen.
- Vi er et par stykker på holdet, der har
joket med at vi kunne komme til at spille
på hold med vores døtre, og vi har da
også set frem til det, siger Pia Brandborg
med et smil.
For at undgå den ekstra opmærksomhed
kalder Cecilie oftest sin mor for 'Pipper',
når de træner og spiller kamp. Det kan
dog også godt give nogle udfordringer,
når træneren og to spillere på holdet
kommer fra samme familie.
Derfor har de ifølge Steen indført en
'fredsaftale' efter kampen. Men sådan
en kan jo være svær at holde.
- Vi kan godt tale om en kamp uden at
diskutere, hvis det er gået godt. Men
man lægger det jo ikke bare en dårlig
kamp på hylden, når det meste af fa-
milien er inde omkring holdet, forklarer
Cecilie.
DET BLIVER I FAMILIEN ­ ELLER?
Som kasserer i Vipperød Bolklubs besty-
relse får Steen god hjælp af Pia, der sør-
ger for, at medlemmerne betaler deres
kontingent. Den slags opgaver tager tid
og de øvrige frivillige opgaver kræver da
også lidt ekstra af familiens medlemmer
engang imellem.
- Nogen gange kan det godt være lidt
hårdt, at ens forældre bruger så meget
tid i klubben. Så er det lidt sådan 'nå,
så skal vi igen selv lave mad', forklarer
Cecilie mens Pia indskyder.
- Det er lidt en stående joke, at vi aldrig
får mad, fordi vi er heroppe 4 dage ud
af 7, siger Pia med et smil og bemær-
ker, at det nu oftest er lillesøster Sarah,
der laver maden, når pigerne er alene
hjemme.
Ofte bliver døtrene inddraget i det frivil-
lige arbejde, når klubben for eksempel
afvikler Kandis-koncert for at tjene penge
til klubaktiviteter. Men den ældste af de
to piger regner ikke med, at hun vil en-
gagere sig lige så meget i det frivillige
arbejde som forældrene.
- Jeg må være ærlig og sige, at det tror
jeg ikke, at jeg kommer til. Jeg har ikke
interesse for hverken ledelse eller at
være træner, siger Cecilie.
Det får dog ikke mor Pia overbevist 'I er
jo også kun 17 og 13 år, indskyder hun
mens Steen er lidt mere kontant i sin
dom over nutidens unge 'De unge i dag
forventer at få det hele serveret', siger
han. Pia er dog ikke helt enig. Hun på-
peger, at der jo trods alt sidder unge på
ledelsesposter i klubben.
- Og de unge kommer jo og hjælper, når
vi har brug for dem.
FODBOLDEN
GIVER STÆRKT SAMMENHOLD
Men selvom det kræver planlægning og
ofre at komme igennem ugen, så mener
Steen, at den fælles interesse for fodbol-
den giver et stærkt sammenhold i famili-
en og et godt netværk i lokalsamfundet.
- Hvis det ikke var en fælles interesse,
så ville det nok ikke gå, at vi bruger så
meget tid her. Men fordi vi er fælles om
tingene, så giver fodbolden et sammen-
hold i familien. Samtidig har vi gennem
arbejdet i klubben fået et uvurderligt
netværk og mange gode venner her i
lokalområdet, forklarer Steen.
· Klubbenhar540medlemmer:
· 158pigerunder18år
· 226drengeunder18år
· 56piger/damerover18år
· 100drenge/herrerover18år
· Samt45trænere/holdledere
FAKTA OM
VIPPERØD BOLDKLUB