Balancen Immaterielle anlægsaktiver Omkostninger til udvikling af immaterielle aktiver indregnes i medfør af årsregnskabslovens § 33 i resultatopgørelsen på tidspunktet for deres afholdelse. Materielle anlægsaktiver Driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen og omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: It-udstyr Inventar Kunst 3 år 5 år afskrives ikke Materielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Finansielle anlægsaktiver Børsnoterede finansielle aktiver måles til dagsværdi. Finansielle anlægsaktiver, der ikke handles på et velfungerende marked, og hvor dagsværdien ikke kan opgøres pålideligt, måles til kostpris eller en lavere genindvindingsværdi. Tilgodehavender Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab. Projektbevillinger Bevillinger til projekter kan ydes som kontante tilskud eller ved påtagelse af forpligtelser til at yde projektstøtte i form af arbejdsindsats og afholdelse af eksterne omkostninger eller som en kombination heraf. Bevillingerne til de enkelte projekter fragår i alle tilfælde egenkapitalen via overskudsdisponeringen i det år, hvor fonden påtager sig en retlig eller faktisk forpligtelse. Eventuelle uudnyttede bevillinger tilbageføres til egenkapitalen ved det enkelte projekts endelige afslutning. Såfremt fonden afholder projektrelaterede omkostninger, der ikke indgår i en bevillingsmæssig forpligtelse, indregnes omkostningerne i resultatopgørelsen i takt med at de afholdes. 6