background image
Side 9
Aktiviteter
for de ældre i Hvidovre Kommune
Fakta:
På flere afgange er der special handicapbus
Vi har alle godt af at komme lidt ud. Derfor
støtter Ældrerådet i Hvidovre op om de frivilli-
ges arbejde med at arrangere aktiviteter, som alle
ældre kan deltage i.
Aktiviteterne er tilpasset årstiden, og vi udnytter,
at vi både har en skøn natur og gode indendørs
opholdssteder.
Skovture
I maj/juni starter Hvidovre kommune bussen
7-8 gange. Eller rettere busserne ­ for der er ca.
200 deltagere på hver skovtur. Skovturen er en
hyggelig dag, hvor vi kører ud i naturen, væk fra
motorveje, og spiser middag et dejligt sted, hvor
der også er mulighed for at gå en tur og se stedets
seværdigheder. Det er blevet en tradition, at
borgmesteren byder velkommen på hver eneste
skovtur.
Billetter til skovturene sælges fra Medborgersa-
len, hvor der bliver serveret kaffe, medens man
venter. Tidspunktet for billetsalget annonceres i
Ældrerådets blad og i Hvidovre Avis.
Cafe-eftermiddage med dans
Fra oktober til marts bliver den første søndag i
måneden brugt indendørs på Risbjerggård. Kaffe-
krus og dansesko bliver svinget, når husorkeste-
ret spiller op. Der er både plads til dem, der vil
drikke en kop kaffe og tale med andre ældre, og
til dem, som ikke kan sidde stille, når musikken
spiller.
Aktiviteter på tværs
I Hvidovre Kommune er vi mange, som værner
om de ældre borgere ­ det giver mange tilbud.
Mange af tilbuddene går på tværs af udvalg, ar-
bejdsgrupper og råd, og det er en styrke. Jo mere
erfaring, viden og vilje vi kan samle, jo bedre
tilbud kan vi levere til dig.
Hold dig informeret
Vi vil gerne ud til så mange som muligt med
vores aktivitetstilbud. Derfor kan du finde infor-
mationer på vores hjemmeside, i vores blad, i
Hvidovre Avis og andre offentlige steder.
Vand · Varme · Ventilation · Brand · Kapper · Køle/Fryseanlæg
Odysseus Allé 1 · 2650 Hvidovre · hvidovre.isolering@gmail.com
Tlf. 22 62 17 60
HVIDOVRE ISOLERING
Hvidovre · Tlf.: 6178 3603
Team
Håndværk
Entreprenør / Anlægsarbejder / Kloak
Beton / Renovering / Grønne anlæg
Tlf.: 42680770
www.udkørende-fodterapeut.dk
Udkørende fodterapeut
v/ statsautoriseret fodterapeut
Elke Ivert
Tlf.: 3649 3051 · mail@hvrs.dk
- en del af Hvidovre Rengørings Service ApS