background image
6
Helsingør-klubber
hjælper unge videre i livet
I Helsingør Kommune spiller en række af idrætsforeningerne på samme hold i forsøget på at hjælpe
ledige unge videre i livet gennem projekt klubassistent. Espergærde IF Fodbolds formand kalder
ligefrem ordningen 'en gave til foreningslivet'.
Ord Og billeder Peter Vest Hansen
En stor del af Helsingørs idrætsforeninger
indgår i øjeblikket i et tæt samspil med
kommunen om at hjælpe ledige unge
videre i livet. I korte træk går projektet
ud på, at deltagerne som led i deres ak-
tivering arbejder som 'klubassistenter' i
idrætsforeningerne og derigennem mø-
der mennesker og får et netværk, der
kan hjælpe dem videre i livet.
­ Jeg har tabt mig og fået bedre kon-
dition, og så er jeg er nok blevet mere
moden af at få et ansvar. Jeg er også
blevet bedre til at komme til tiden, for-
tæller 19-årige Hussein Kaddoura med et
beskedent smil.
Hussein er som led i klubassistent-forlø-
bet blevet assistenttræner for Hornbæk
IF's U-17 drengehold og hjælper desuden
til med andre opgaver i klubben.
Deltagernes fælles forudsætninger
er, at de er ledige mellem 18 og 45 år,
på kontanthjælp og har en interesse for
idræt. De behøver ikke have særlige fær-
digheder indenfor den enkelte idrætsgren.
Projektet startede som et fodboldprojekt
i formandsforum, der er en netværks-
klub for alle fodboldformænd i Helsingør
Kommune og er siden blevet udvidet til
også at inkludere andre idrætsgrene.
Lidt fLere bump på vejen
Vi møder Hussein og to andre deltagere
i forløbet, Rasmus Jørgensen og Jimmy
Olsen, i Espergærde IF's klubhus. De er
tre ganske almindelige unge mennesker,
hvis liv bare har haft lidt flere bump end
andre unge på deres alder.
Bagerst fra venstre klubassistent Rasmus Jørgensen, klubformand Peter Brun, projektkoordinator Klaus Schuldt og klubassistent Jimmy Olsen.
Forrest fra venstre klubassistent Hussein Kaddoura og klubkontakt Martin Montell.
SJÆLLANDSK FODBOLD 2/2013
6
TEMA
NÅR FODBOLD SKABER FORANDRING