background image
SJÆLLANDSK FODBOLD 5/2012
7
>>
Ordene 'Respekt' og 'Fairplay' står skre-
vet med fede typer på brystet og ryggen
af kampleder Samer Andersens T-shirt .
Vi er på Herlev Stadion og kampen står
mellem gæsterne fra Ledøje- Smørum
Fodbold og hjemmeholdet fra HI Fodbold
i 9-mands U-13 drenge pulje 1.
Mens de 18 drenge ønsker hinanden en
god og fair kamp midt på banen, føl-
ger Søren Møller opmærksomt med fra
sidelinjen. Som medlem af HI Fodbolds
støtteforening Champagneklubben har
han været med til at udtænke et nyt Fair
Play-tiltag, der skal skabe respekt om de
frivillige kampledere og gladere spillere
på banen.
- Vores succes som klub skal ikke kun
måles på det sportslige, men også på
trivslen. Ved at sætte fokus på respekt
og Fair Play kan vi måske tiltrække flere
nye spillere og holde bedre på dem vi
har, siger Søren Møller.
T-SHIRTS OG BREVE
Tiltaget består i, at Champagneklubben
har fået trykt i alt 60 T-shirts med orde-
ne 'Respekt' og 'Fairplay' trykt på for- og
bagsiden. T-shirten er til brug for kample-
deren og skal være fast inventar i hjem-
meholdets trøjetaske.
Derudover modtager både hjemme- og
udehold et brev, der anviser Fair Play-
handlinger i forbindelse med kampen og
fortæller om kampagnen. Her står blandt
andet:
'Fairplay er ikke kun noget vi aflæser i
gule og røde kort. Fairplay er bestemt
også, at vi ikke prøver at filme os til uret-
mæssige fordele hos dommeren under
kamp. Fairplay er også at værdsætte, at
et udehold spiller bedre fodbold end vo-
res hold, men at de sikkert har lært os
et eller andet.'
Søren Møller er selv uddannet dommer
og kender fordommene om kampledere
i døm-selv-kampe.
- Udeholdet kan godt mene, at man er
'farvet'. Vi håber på at bearbejde holdnin-
gen, så man kan få en behagelig atmos-
fære omkring kampene. Det skal også
være sådan, at vores døm-selv-dommere
føler sig godt behandlet af klubben, så
de har lyst til at gøre det en anden gang,
forklarer han.
Søren Møller håber på, at Fair Play-tiltaget kan skabe respekt om kamplederne og forbedre
trivslen for spillerne.
U-13 kampen blev afviklet i en god stem-
ning og spillerne fra Ledøje-Smørum
Fodbold fejrede sejren behørigt.